3 ting du ikke vidste om din seng

Du sover i den. Du ser Netflix i den. Dine børn hopper i den. Du tager en lur i den. Du reder den, pynter den med puder og sengetæpper og roder den til igen. Du bruger lang tid i din seng, og mange timer i dine dyner og lagner, men her er 3 ting du måske ikke vidste om dine dyner og dit sengetøj.

Ubudne gæster

Du er måske allerede klar over, at din seng og dit sengetøj kan indeholde husstøvmider. De små mikroskopiske dyr lever af hudskæl fra mennesker og på varme og fugtige steder i hjemmet, derfor er det særligt i sengen, at disse bæster befinder sig.

De små ubudne gæster kan holdes på afstand, ved at vaske og skifte sengetøjet ca. 2 gange om måneden. Derudover har hjemmet og særligt soveværelset godt af at blive luftet ud, da miderne trives godt i fugtige omgivelser.

Måske var du allerede klar over dette, og forsøger allerede ivrigt at vaske dit sengetøj og lufte ofte ud. Men hvad du måske ikke vidste var, at din madras og dit sengetøj har fået et dårligt ry, selvom det faktisk er dit gulvtæppe, der er den helt store synder. Husstøvmiderne lever nemlig særlig godt her, samt under din seng, hvor opbevaring og kæmpe nullermænd faktisk skaber de bedste levevilkår for de små dyr.

Red ikke din seng

Mange gør et kæmpe show ud af at rede deres seng, hver evig eneste morgen. Og det ser da også pænest ud med en velklædt og indpakket seng, når svigerforældrene melder sin ankomst, eller når vennerne skal besøge dit nye hjem første gang.

Men faktisk bør du slet ikke rede din seng. Ryst højst dine dyner, luft dem en gang om måneden, og placer dem ellers blot i fodenden af sengen, så indersiden vender op ad. Reder du sengen hver morgen, holder du nemlig fugten inde og giver miderne deres foretrukne leveforhold. Nej tak!

Invester hellere i sundt sengetøj i god kvalitet. Sengetøj i høj farvekvalitet og tæt vævet, kan nemlig tåle en tøjvask oftere end billigt sengetøj, hvor der nemmere slides på stoffet. Klik her for et stort udvalg af kvalitetssengetøj.

Rolige farver, rolig søvn

Nok om husstøvmider og levende sengetøj. Har du nogensinde tænk over, hvorfor udvalget af sengetøj i butikkerne ofte er hvidt, lysegråt eller i alskens blå nuancer?

Svaret er enkelt. Farven blå symboliserer fred, ro, orden, himmel, sikkerhed og stabilitet, og farven hvid symboliserer renlighed, ro, sterilitet og uskyld. Ord og egenskaber som tit gør, men også meget gerne skulle forbindes med en nats søvn.

Så når du må kigge langt efter sengetøj i røde nuancer, er det fordi sengetøjsproducenterne nødig vil give dig associationer til spænding, aggression, fare, energi, krig, intensitet og vold, lige inden sengetid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *