Sådan dækker du det perfekte bord

De fleste af os er af og til vært eller værtinde for et fint middagsselskab, og den lækre mad, som du har brugt lang tid på at tilberede, fortjener selvfølgelig også den flotteste borddækning, som komplementerer maden godt.

Har du brug for inspiration til borddækningen til din næste middag, så læs med her, hvor vi giver nogle gode råd til hvordan du kan imponere gæsterne med din borddækning.

Tilføj et moderne præg til din bedstemors fine stel

Uanset hvilken stil du går efter, kan du altid tilføje dit stel et friskt pust på den ene eller anden måde, så det får et mere moderne præg.

Stræber du eksempelvis efter et rustikt look, kan du bruge glasflasker og glaskrukker som vaser til blomsterne og samle det ét sted på en fin bakke på bordet. Herudover kan små stofposer bruges til at lægge bestik og serviet i, og for at tilføje et rustikt look, kan et læderbånd bindes om posen. Udover blomster, kan nogle af vaserne også fyldes med grene, og på denne måde tilføjer du til det rustikke, og inddrag forskellige farvenuancer, der både komplementerer stellet og din borddækningsstil.

Ønsker du derimod en finere stil, kan du komplementere dit stel med lysestager, der passer til stellets stilart, men samtidig også har et moderne indspark. Samtidig kan du spille på farverne, og bruge lysestager i samme toner som dit stel.
Herudover kan du tilføje et moderne præg ved at placere stellet på et porcelænsbræt – igen i samme farvenuancer som dit stel, og bruge en borddug, der komplementerer både stilart og farver. Har du ikke selv en borddug, der passer til din ønskede stilart, kan du på damask.dk finde et udvalg af duge i mange farver og til adskillige lejligheder.

Ved at dække bordet med stellet og den ønskede stilart i fokus, skaber du en rød tråd i din borddækning, og opnår samtidig det moderne look.

Gør det selv

Er du kreativ, og kan du godt lide at tilføje et personligt præg til din borddækning, er der rige muligheder for at udfolde sin kreativitet.

Eksempelvis kan du selv lave servietpynt, blandt andet ved at tilføje en fjer, som du pynter med glimmer. Herudover kan du selv lave pynt til dine lysglas, blandt andet ved selv at hækle dem.

Udover de små projekter, kan man også give sit bord et nyt look. Ønsker man et rent look, kan man eksempelvis bruge tapet efter egne præferencer og bruge mat lak efterfølgende, så det holder bedre. På denne måde tilføjer du et moderne præg til dit bord.

 

Mulighederne er altså mange, og her er blot nævnt nogle få. Det handler blot om at sætte fantasien løs, og så har du et smukt bord, som du kan imponere dine gæster med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *