Badeværelset: Elektrisk eller almindelig tandbørste?

Elektriske tandbørster er smarte. Men de er også lidt voldsomme at have inde i munden, og er det overhovedet nødvendigt med en elektrisk tandbørste?

Almindeligvis er tandlæger enige om, at hvilken type – elektrisk eller almindelig – faktisk er underordnet.

Det er vigtigere, hvilken børstemetode, du bruger.

I den ideelle verden ville du måske endda have begge. Videnskab.dk skriver, at den elektriske tandbørste er marginalt bedre til at fjerne plak, men at vi er dårligere til at komme rundt i munden med den.

Husk: Der kan være en særlig grund til, at lige netop du bør bruge enten en almindelig tandbørste eller en elektrisk. Spørg derfor din tandlæge næste gang du er til tjek, om du skal være særligt opmærksom på noget.

Udskift jævnligt

Hvis du bruger en almindelig tandbørste – som de fleste danskere stadig gør – er det vigtigt at huske på, du jævnligt bør udskifte din tandbørste.

Din tandbørste bør ikke stå fremme i badeværelset. Bakterier fra toilettet har tendens til at sprede sig i hele badeværelset. Derfor bør din tandbørste stå bag et spejl, i et skab eller lignende. Efter 3 måneder bør du skifte den ud, så du hele tiden har en effektiv, manuel tandbørste.

Hav begge

Overvej at have både en elektrisk tandbørste og en manuel.

Brug den ene om morgenen og den anden om aftenen.

Der er flere fordele:

  • Du har en backup-tandbørste, hvis der ikke er strøm på den elektriske
  • Du kommer godt rundt i munden samtidigt med, du effektivt får fjernet plak med den elektriske
  • Og du undgår at blive doven og holder egenskaben ved lige med den almindelige og manuelle

Elektriske tandbørster til ældre

For så vidt angår ældre mennesker er der ingen tvivl. De bør alle sammen skifte til elektriske tandbørster. Det mindsker det arbejde, deres håndled skal lægge i forbindelse med tandbørstningen og øger sandsynligheden for, at den ældre ”får det gjort”.

Oplagt julegave til mormor!

Tandtråd også vigtigt

Du ved det godt, men vi skriver det lige alligevel:

Du bør en gang om dagen supplere din tandbørstning med tandtråden. Det kan godt gøre ondt i starten, og der kan komme lidt blod. Det er dog bare betændelse i dit tandkød, der går væk.

Hvis du en gang om dagen bruger tandtråd og to gange om dagen børster dine tænder, kommer du til tandlæge næste gang med bedre samvittighed, end du nogensinde har haft før.

Og hvis du er i tvivl om du sparer tid ved at bruge den elektriske tandbørste fremfor den manuelle?

Nej, konkluderer Videnskab.dks artikel om emnet. Det bør tage cirka 3 minutter uanset hvad.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *