Tips til at indrette en lille bolig

Bor du i en etværelseslejlighed, i et værelse eller blot i en lille bolig? Så har du med garanti oplevet, at det kan være svært at få plads til alle dine ting, når der ikke er mange kvadratmeter at udnytte. Det er langt de fleste af os, som har prøvet at bo på få kvadratmeter, og derfor har vi gennem tiden fået masser af erfaring til, hvordan man indretter en lille bolig. I denne artikel deler vi ud af vores bedste tips til, hvordan man indretter en lille bolig.

Illusionen om noget større

Når du har en lille bolig, så vil du selvfølgelig gerne have, at boligen kommer til at syne større. Det kan man blandt andet gøre ved at investere i et spejl. Hvis du skal indrette på budget, så har IKEA blandt andet fine spejle til en fornuftig pris. Spejlet skal placeres overfor et vindue, da det naturlige sollys her, kan blive reflekteret i spejlet, hvilket giver illusionen af et større rum. Derudover kan du få din bolig til at syne større, hvis blot du vælger møbler og maling i neutrale farver, da disse ikke forstyrrer øjet og er ”tunge” for rummet. Dertil er det en god idé at vælge møbler, som er løftet fra gulvet, således alle møbler ikke er placeret direkte på gulvet, da dette får rummet til at virke mindre.

De rigtige møbler

En anden vigtig tommelfingerregel som du med fordel kan følge, når du skal investere i nye møbler, er at gå efter multifunktionelle møbler. Da du ikke har mange kvadratmøbler at gøre godt med, er det vigtigt, at du udnytter dem til fulde. Et multifunktionelt møbel du blandt andet bør investere i er en sovesofa. Nu tænker du måske, at sovesofaer kun er forbeholdt teenager, som ikke har råd til andet. Nu om dage kan man finde et utal af sovesofaer i høj kvalitet. Hvis du alligevel ikke er den store tilhænger af sovesofaer, kan du nøjes med at købe en seng, hvor der er mulighed for at opbevare ting under selve sengen. Det kan enten være, at der er plads til plastikrullevogne eller måske endda et indbygget rum, hvor du kan gemme al dit ragelse væk.

Glem ikke det vigtigste

Selvom du bor i et lille hjem, er det vigtigt, at du ikke negligerer alle de ting, som gør et hjem til et hjem. Det er for eksempel alle nipsting, såsom fine puder, sengetæpper, lysestager og så videre. Der findes uendelig mange pynteting, som kan forvandle dit hjem, så der findes med garanti nogen nipsting, som passer til din personlige stil. På denne side kan du tjekke det store sortiment af Hay ud. Hay laver en masse boligtilbehør, som er af høj kvalitet og unik design.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *