Sådan indretter du boligen til et liv med kørestol

Lever du med en kørestol i hjemmet, har du måske vænnet dig til besværligheder i hverdagen, som kan afhjælpes med små ændringer. Eller måske har du venner eller familiemedlemmer i kørestol, for hvem du kan gøre det lettere at være gæst i dit hjem. I denne artikel kan du læse et par gode råd til, hvordan du nemt kan gøre din bolig kørestolsvenlig.

Skab luft i gulvhøjde

Du kan gøre det nemmere at monitorere en kørestol eller en el kørestol i dit hjem ved at vælge reoler der kan bores op på vægge, og ved at vælge flotte og hyggelige væg- og loftslamper, i stedet for vakkelvorne standerlamper, med ledninger der ligger i vejen på gulvet. God friplads er nemlig alfa og omega i et hjem, hvor kørestolen skal kunne komme let fra rum til rum.

Det er dog stadig vigtigt, at reoler og hylder ikke bliver placeret i en højde på væggen, hvor det er for svært at nå for kørestolsbrugeren. Derfor er det også en god idé at prioritere en eller to solide kommoder i hjemmet, hvor man nemt kan komme til de vigtigste ting i skufferne, og samtidig også benytte dem som afsætningsmøbler.

Få hjul på møblerne

I samtlige af hjemmets rum kan det være en fordel at montere hjul på mindre møbler som sengeborde, sofaborde og bænke. Med hjul på møblerne kan du let rulle det bord væk, som står i vejen for dig, når du bevæger dig rundt om din sofa eller skal have fat i noget under din seng.

Monteres der sikre og låsbare hjul på en bænk i soveværelset eller i badeværelset, er du også lettere bevægelig når du udenfor din kørestol skal række efter ting i skuffer eller have nattøjet på. Hjul på bakkeborde kan ligeledes hjælpe dig med at transportere tunge ting eller et måltid fra et rum til et andet.

Lad teknologien arbejde for dig

Sidst men ikke mindst kan det være en god idé at tænke i elektroniske og automatiske hjælpemidler i dit hjem.

Hvis du ikke allerede har det, så er en el kørestol den lækre og komfortable løsning, både inde og udenfor hjemmet. Den vil kunne hjælpe dig med mange af ovenstående problemer, så som LED belysning og joystick til op- og nedjustering, så du kan række og nå lidt længere. På denne side kan du se et større udvalg af forskellige kørestole.

Udover en el kørestol, så er automatisk belysning med bevægelsescensorer et uundværligt element i kørestolbrugerens hjem. På den måde behøver du ikke at slippe alt hvad du har i hænderne for at finde kontakten, og du kan koncentrere dig om at styre din kørestol sikkert rundt i dit hjem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *