Er det tid til at omlægge dine lån i huset?

Almindeligvis i Danmark finansieres ’de inderste’ 80 % af et boligkøb med et realkreditlån. De sidste 5-15 % får du med et boliglån. 5 % skal du efter nyligt indført lov selv betalte, når du køber fast ejendom – en lov, der har til formål at mindske risikoen for en boligboble i København, som det før er set.

De 80 % af husets værdi du har i realkreditlån er værd at kigge nærmere på. Før eller siden kan det betale sig at omlægge det lån – enten fordi, at renten er faldet, eller fordi at dit hus er blevet mere værd.

I samarbejde med økonomiske rådgiver Lene Okholm kigger vi her nærmere på mulighederne:

Renten eller bidragssatsen er faldet markant

Det koster nemt 10 tkr. At omlægge dit realkreditlån eller mere. Derfor skal der også være penge at spare på lånet for at det giver mening med besværet i omkostningerne.

Det sker undertiden, at renten i forhold til, da du indgik lånet er faldet så markant, at en omlæggelse kan svare sig. Jo mere du skylder i huset, jo mere sandsynligt er det også, at en omlægning kan betale sig.

Vær dog opmærksom på bidragssatsen. Det er det gebyr, du betaler til realkreditinstituttet for at sikre og vedligeholde dit lån. Renterne betaler du til de investorer, der køber de bagvedliggende obligationer. Bidragssatsen er i de senere år steget markant hos mange realkreditinstitutter, herunder især Nykredit, der har fået problemer i pressen af samme årsag.

Jeg anbefaler, du får hjælp af en professionel økonomisk rådgiver – potentielt endda en realkreditrådgiver – hvis du ønsker at omlægge dit boliglån for at sikre dig, et ukendt gebyr ikke ødelægger regnestykket, efter du er gået i gang.

Huset er blevet mere værd

Et andet scenarie, hvor det kan betale sig for dig at omlægge dine lån, er hvis dit hus er steget i værdi.

De 80 % som procentuelt beløb flytter sig med, når dit hus stiger i værdi. Hvis du købte din lejlighed for 2 millioner kroner er 80 % 1.6 millioner kroner. Hvis lejligheden nu ligger i København, så er den efter et par år sikkert steget til 2.5 millioner. 80 % vil her være 2 millioner kroner, altså hver for år siden var 100 %.

På denne måde kan du få finansieret hele din bolig med det attraktive realkreditlån, hvor renterne du betaler er små i sammenligning med et almindeligt boliglån.

Dét er god økonomi.

Du skal have fat i dit realkreditinstitut eller en ejendomsmægler for at få vurderet din bolig. Du kan eventuelt supplere realkreditinstituttets vurdering med netop en ejendomsmægler, såfremt du mener, dit hus ikke har fået den vurdering, det faktisk fortjener.

Det kan næppe svare sig at omlægge lånet mere end 1-2 gange i dets løbetid. Gebyrerne er for høje. Når du først har en høj vurdering af dit hus hjemme låst fast med lave renter, skal du blot glæde dig over, hvor lidt du betaler i forhold til så mange andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *