Hvad koster det at købe bolig – udover købsprisen?

I Danmark betaler du en del gebyrer ud over selve købsprisen, når du køber og sælger fast ejendom.

Det betyder, at vi i Danmark ikke på samme måde kan ”flippe” ejendomme – købe for så at sælge kort tid efter med gevinst – som ellers er almindeligt i USA. Det betyder også, at prisen du ser for en ny lejlighed eller et hus på en boligside ikke er den endelige pris. Der ryger flere gebyrer oveni.

Herunder kan du se en oversigt over de gebyrer, der hører til køb og salg af fast ejendom udover købsprisen delt op i sælger og køber:

Sælger

Som sælger betaler du især til ejendomsmægleren – men det er ikke eneste udgift forbundet med salget af din faste ejendom.

Tilstandsrapport

Det er få købere, der tør købe din faste ejendom uden en tilstandsrapport.

Tilstandsrapporten – udarbejdet af en kompetent håndværker – fortæller, hvilken stand boligen er i.

Det er for køber et vigtigt redskab, så han ikke ”køber katten i sækken”. Tvivl om loft, gulv, vægge og så videre bliver der taget hånd om i tilstandsrapporten.

En tilstandsrapport koster almindeligvis under 10.000 kroner at udarbejde.

Halv ejerskifteforsikring

Når du so sælger har sikret, at der bliver udarbejdet en tilstandsrapport, kan du tilbyde køber en ejerskifteforsikring.

Hvis køber takker ja til denne, betaler du og køber hver halvdelen. En ejerskifteforsikring koster almindeligvis omkring 15.000 kroner.

Hvis der opstår skader i løbet af de første 5-10 år, afhængigt af forsikringspolicen, der ikke er nævnt i tilstandsrapporten, betaler forsikringsselskabet for udbedring af dette.

Da der med fast ejendom kan være tale om store beløb, anbefales en ejerskifteforsikring også især ved køb af hus.

Ved salg af lejligheder udarbejdes sjældent tilstandsrapporter. Du bliver heller ikke tilbudt ejerskifteforsikringer. Her er det nemlig svært at vurdere standen uden at være inde i alle lejligheder, og det er uanset hvad ejerforeningen der betaler, hvis der skal laves større operationer.

Ejendomsmægler

real-estate-agents-1144193_640

Din store omkostning som sælger er ejendomsmæglersalær. Din ejendomsmægler skal have mellem 20.000 kroner og 100.000 kroner for at sælge boligen, afhængigt af hvor i landet du sælger, og hvad du sælger.

Du har mulighed for med en af flere online tilbudsportaler at sende dit ejendomsmæglersalær i udbud. Her byder flere ejendomsmæglere ind med, hvad de skal have for at sælge din bolig.

Dette er en udmærket løsning, hvis du overvejer at sælge og ikke er sikker på, hvad det kommer til at stå dig i.

Køber

Som køber har du især to store udgifter – advokat til køberrådgivning og berigtigelse af handlen samt tinglysningsomkostninger i forbindelse med optagelse og stiftelse af lånet.

Udover købesummen, naturligvis.

Boligadvokat

Din boligadvokat hjælper dig med at gennemlæse handlens relevante dokumenter, herunder:

  • Servitutter
  • Ejerforeningens regnskaber og vedtægter
  • Købsaftale

Og meget mere. Boligadvokaten er på din side, ligesom ejendomsmægleren er på sælgers side. Derfor er det også boligadvokatens interesse at finde eventuelle udfordringer.

Vær dog opmærksom på, at mange boligadvokater i dag tilbyder ”no cure no pay”. Her får advokaten ikke betaling, hvis handlen ikke går igennem. Man kan mistænke dette for at være en dårlig idé, da advokaten jo så ikke har interesse i at finde eventuelle problemstillinger, der kan føre til, at handlen ikke bliver gennemført.

Leder du efter en boligadvokat?

Vi anbefaler her på siden Boligadvokater.info.

Tinglysning af lån og skøde

Som køber optager du et realkreditlån og sandsynligvis også et banklån.

Begge lån skal tinglyses – sidstnævnte eventuelt som et ejerpantebrev.

Du betaler 1.660 kroner i fast tinglysningsgebyr samt 1.5 % af et eventuelt pantebrevs størrelse.

Du betaler også 1.660 kroner samt 0.6 % af handlens værdi i forbindelse med tinglysning af det skøde, der bliver skrevet.

Stiftelsesomkostninger til bank

approved-1049259_640

For at stifte dit lån tager banken også et gebyr.

Det er normalt et par tusinde kroner. Beløbet kan dog stige, hvis det er et større beløb, du låner.

Ikke fordi det ændrer på, hvad det koster at stifte lånet – men fordi du så har penge til at betale mere. Stiftelsesprovisionen, som det også kaldes, er et gebyr, du undertiden kan have held til at forhandle helt væk.

Halv ejerskifteforsikring

Som før forklaret i teksten betaler sælger og køber begge halvdelen af en eventuel ejerskifteforsikring. Hvis I ønsker at have en ejerskifteforsikring, skal du som køber regne med at betale 5-8.000 kroner for dette.

Det koster mange penge at handle med fast ejendom – vi håber, du rammer den rigtige bolig første gang!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *